søndag den 22. februar 2015

Patchworktæppe færdigt

Jeg har ganske vist ikke skrevet på min blog længe, men jeg har da heller ikke ikke ligget på den lade side.

Jeg havde besvær med at få quiltet mit tæppe, men heldigvis fik jeg et godt råd fra Speich Design, hvor jeg havde købt materialerne: "Brug tekstilspraylim til at få laget til at ligge glat og sidde fast." Det råd fulgte jeg, og det blev et noget andet resultat end det jeg havde fået lavet i første omgang. Så nu er tæppet færdigt, og det pynter fint i sommerhuset.



Jeg har også fået lavet badekåben til barnebarnet færdigt. Jeg synes ikke at det er rart at sy i frotté, men resultatet blev alligevel meget pænt. Jeg har før syet badekåber efter mønstre fra Stof og stil, og de er alle blevet fine.



Ellers har jeg ikke fået udfoldet mig så meget kreativt, men det har jo også været vinterferie, så vi har foretaget os andre ting. Fx var vi på besøg på det nye Moesgaard. Det er et meget flot og spændende museum. Weekend med tre af børnebørnene har der også været tid til. De har hjulpet med at bage disse flotte boller.


I sidste weekend var det jo fastelavn,som vi også holdt i vores gård med tøndeslagning og fastelavnsboller. Der var et fint fremøde med flot udklædte børn. Vores yngste barnebarn var godt nok klædt ud i børnehaven, men hun havde ikke lyst til det i søndags. Men hendes mor havde syet en flot bidragt til hende, som hun bar i børnehaven.







tirsdag den 3. februar 2015

Patchworktæppe

Jeg kommer hurtigt videre med patchworktæppet, som jeg laver af Bali-pops.
Jeg følger en spændende blogger fra Berlin. Hun hedder Ina, og hendes blog hedder
pattydoo. Her er linket:

https://www.pattydoo.de/blog/

Ina har lavet en masse rigtig pædagogisk gode syvideoer og tutorials, som er nyttige at kende.
Hun har f.eks. lavet en syvideo med beskrivelse af hvordan man syr et tæppe med jelly rolls eller Bali-pops. Hun taler selvfølgelig tysk, men hun taler meget tydeligt og hun viser hele tiden, hvad hun laver, så jeg tror, at de fleste vil kunne forstå hende, selv om de ikke har så gode tyskkundskaber.

Her er linket til selve syvideoen:

https://www.pattydoo.de/blog/2014/03/quilten-fuer-anfaenger/

For at sige det ligeud, så er jeg en stor tilhænger af Inas blog.

Se hvor langt jeg er kommet med tæppet:




I går købte jeg nyt stof til at lave et tæppe til mit kommende barnebarn. Det skal laves efter samme model. Jeg skal bare selv skære strimlerne. Men det vil der blive mere om senere.

mandag den 2. februar 2015

Posetaske med lommer og Balipops

Jeg har heldigvis haft tid til at være kreativ, selv om jeg også har haft travlt med at være social. Jeg har både haft fødderne i et bassin med små hårdhudspisende fisk sammen med en god veninde, og med en anden god veninde har jeg været på håndarbejdsmesse i Rødovrehallen i fredags.

En af de ting som jeg har lavet er denne posetaske med seks ydre lommer, som jeg har fundet inspiration og vejledning til på følgende amerikanske hjemmeside, som er fyldt med gode ideer og tutorials:
Fort worth fabric studio

Min taske ser sådan ud:




På håndarbejdsmessen fik jeg købt Balipops på Speich Designs stand. Nu er jeg i gang med et dejligt tæppe til sommerhuset.