onsdag den 12. juli 2017

Ferie og fornøjelser


Endelig fik jeg syet nogle låg til de kurve, vi har stående øverst på skabene i sommerhuset. De ser meget diskrete ud, men de vil være en stor hjælp til at undgå støv. De kan nemt tørres af, for de er syet af voksdug.

Forleden dag var vejret ikke til badning ved stranden, men da børnebørnene havde lyst til at blive våde, skyndte de sig ud i haven, da der kom en ordentlig skylle. Heldigvis kom vi rigtigt i vandet dagen efter. Det var køligt, men dejligt.



I et andet sommerhus var der gang i byggeriet. Her er et legehus undervejs.


Og sådan ser det færdige hus ud, inden det bliver malet.

 

Indbegrebet af sommer er korn, kornblomster og valmuer, og de står overalt på markerne.


Buketten, som Lars plukkede til mig, stod ikke så længe, men vi nød den, og nu har vi den foreviget her. Er den ikke smuk, sådan en valmue?



Vi fik købt et fint opbevaringstelt til motorcyklen. Om vinteren kan det bruges til havemøbler. Det er måske ikke det kønneste, men det er effektivt til det, det skal bruges til.



Tur i hegnet, vasketøj på tørrestativet, og bagefter et lille glas (saftevand) i drivhuset, det er sommer for os.


For første gang plukkede jeg en buket af vores stauder. Den stod flot på bordet, da vi havde gæster fra Tyskland forleden dag.

Jeg har været nødt til at smide en masse blomster ud fra terrasserne, for vi har haft så mange dræbersnegle. Vi forsøger at fjerne dem, men det går jo ikke så nemt .



De blå tidselkugler er flotte nu, og de er mere blå i virkeligheden end på billedet.


Lavendler og salvie blomstrer overdådigt lige nu.



Nu håber vi bare på lidt mere varme og sol, men det kommer forhåbentligt.