tirsdag den 28. juni 2016

Nu er det jo faktisk sommerferie

Når man, som jeg, med en baggrund i undervisningsverdenen er holdt op på arbejdsmarkedet, så kan man godt miste lidt fornemmelsen af, hvornår sommerferien "rigtig" begynder. Men heldigvis har jeg en mand, der stadig arbejder, og så har vi fået lagt vores sommerferieplaner på plads, så jeg har meget at se frem til fra sidste weekend og flere måneder frem.

Vi var lige en lille tur i Berlin som start på ferien med ting og sager til vores datter. Vi havde en dejlig weekend med meget lunt vejr, men vi fik nydt det under alle omstændigheder, og også set noget vi aldrig har set før.
Vi så blandt andet det sowjetiske Mahnmal i Treptower Park. Vi nåede også forbi vores datters nye arbejdsplads. Det var spændende.

Vi fik også spist god mad, og vi kunne sidde ude og se fodbold. Det var skønt.


Lampen som var blevet indkøbt for en del år siden blev straks sat op i spisestuen. Den passer rigtig godt ind.


Chatollet fra mormor og morfar har nu også fundet en fin plads i stuen ( med den flotte Bauhaus-lampe (Wagenfeld) på).


Det grønne tæppe er nu quiltet færdigt. Det skal bare skæres til, og så skal der sættes en kant på. Den er gjort klar.



Jeg er gået i gang med et tæppe af Bali Pops efter mønstret Cutting Corners. det skal nok blive flot, men det tager sin tid. Men det skal jo også være en fornøjelse at sy det.



Til de små piger er der nu lommeposer til bilen, når de skal til Berlin på sommerferie. Jeg håber, at de kommer til at fungere. Det er jo snart 40 år siden, jeg lavede den første til vores ældste barn. Vi har haft glæde af, at børnene havde deres egne lommer i bilen til farver, blade og bøger, og til andre småting, der kommer hen ad vejen på en sommerferie.


Tomaterne vokser sig heldigvis større og modnes i drivhuset. Det glæder jeg mig til at se og smage om nogle dage.








søndag den 12. juni 2016

Sommer, korsang, triatlon og studenter



Hvor er det dejligt, at vejret har været så godt, at man kunne spise morgenmad på altanen, selv om der først kommer sol på den senere på dagen. Det gælder om at nyde det så meget, man kan.



Andreas har med sit kor, Det danske Kammerkor, sunget i denne smukke lille kirke, dvs. koret var nødt til at synge uden for kirken, da den ikke bliver brugt længere, og derfor var fugtig og muggen.
Men der var også smukt på kirkegården.

Koret synger igen den 28. juni kl. 19.30 i Metronomen på Frederiksberg. Midsommerens toner kalder de koncerten.


I Berlin har Tobi deltaget i et triathlon forleden dag. Her svømmer han i floden.


Her  i juni er det snart tid til at se studenterne springe ud. Signe var censor på Frederiksborg Gymnasium forleden, og hun fandt et studenterbillede fra 1940, hvor min far er med på. Han er nr. 2 fra venstre i miderste række. Et godt billede.


Når vejret er så godt, kan man jo forene det nyttige med det behagelige. Forleden nød jeg at kunne sidde på terrassen og sy. I skygge selvfølgelig, men det var bare skønt. Duften fra hybenroserne er med til at gøre det hele meget behageligt. Jeg var også produktiv, for jeg fik dels repareret noget tøj og dels syet fire nye puder til det nymalede bord-bænkesæt på kort tid.




 Jeg kunne ikke stå for denne knop på terosebusken i haven. Er den ikke yndig?




På altanen vokser vores husløg med stormskridt, og se her. Den ene af dem har denne smukke blomst. Er den ikke flot?


Her er også gang i rosmarin, laurbær og Skt. Hansurt.


Det er skønt at have tid til at nyde alle de dejlige dage, der er her i juni måned. Det er jeg meget taknemmelig for at jeg kan.

torsdag den 2. juni 2016

Haven blomstrer nu

Hvor er det dejligt at se, at alle stauderne i haven er i gang med enten at blomstre eller at vokse. Lupinen, som vi har medbragt andetsteds fra,viser sig at passe fuldstændigt ind i de lilla-lyserøde nuancer, som de øvrige blomster har.






De første lækre agurker fra drivhuset er blevet spist med stor fornøjelse.




Det gamle bord-bænkesæt er blevet slebet og er næsten sort. Jeg mangler bare at male det sidste. Jeg vil også sy nogle sorte puder til at lægge på bænkene. Puderne er indkøbt i IKEA, men jeg vil købe stof til betræk i Stof og Stil. Noget der kan tåle at ligge ude, selv oom der kommer en lille byge. Ved at stille bordet hen foran drivhuset har vi skabt et meget hyggeligt rum i den del af haven. Bordet kan også bruges som plantebord, når det er nødvendigt.




Fuglene valgte jo at bygge rede under taget og ikke i det nye fuglehus. Nu håber vi, at insekterne bliver mere tilfredse med deres nye insekthotel. Til gengæld kan vi høre fugleungerne pippe om kor, når deres forældre kommer tilbage med mad, mens vi selv sidder og nyder det i solen. Det er så hyggeligt.


En lille ny verdensborger, Victor Marc, er kommet til i Cambridge. Begge hans søskende på 5 og næsten 3 og han selv får et par hjemmesyede poser med lidt passende indhold i.


Se min fine nye stige lavet af et par birkestammer. Den er kun til pynt, vil jeg lige skynde mig at sige, men den passer godt ind på terrassen.