tirsdag den 26. april 2016

Rigtigt aprilsvejr

Nu var vi lige så glade, fordi vejret i weekenden føltes som forårsvejr, men i dag tirsdag er det koldt, omkring 6 gr.. og det regner og hagler, og et enkelt tordenbrag har jeg også hørt. Jeg skulle have været på legeplads med de yngste børnebørn i dag, men jeg har i stedet gjort klar til hygge inden for.
Som sædvanlig kan jeg godt lide at bage boller:


Det er den samme opskrift, jeg har brugt i 50 år.

50 g gær
2 dl mælk
½ kg hvedemel
100g smør
½ tsk salt
50 g sukker
1 tsk kardemomme
1 æg

Efter hævningen formes dejen til boller, ca. 20 stk. De pensles med æg eller ymer eller yogurt.
Derefter får de ca. 15 min. i ovnen ved 200 gr.

De plejer at forsvinde som dug for solen.

I går fik jeg syet et par småting, som fx denne diaper clutch:



Jeg fik også syet en pose til sønnike til brug for cross-fit udstyr:


Og nu har jeg så også et strygejernsovertræk til strygejernet herhjemme.



Også i Berlin er der tid og lyst til hjemmebag. Der er specielt godt, når man ikke lige kan købe den slags rugbrød i butikkerne, som man er vant til at få i DK.


Lækkert ser det ud!

Men Berlinerne når også at gøre deres lejlighed mere og mere færdig. Nu med gulvlister og malet dørkarm:


Det er utroligt, så meget de når, når de nærmest kun er hjemme i weekenden.

søndag den 24. april 2016

Dejlig St. Bededagsferie

Selv om det har været ret koldt, har solen skinnet fra en næsten skyfri himmel fra fredag til søndag og gjort denne lille ferie til en rigtig forårsferie. I hvert fald der hvor vi har været.

De små blå løgblomster står nu i fuld flor på terrassebordet, og vi nyder dem, hver gang vi går ind af terrassedøren.



Så fik vi fyldt vores staudebed næsten helt op. Sidste år udvidede vi det lidt i slutningen af året, og alle stauderne kommer flot frem af jorden. Nu har vi købt en række nye stauder i rødlige og lille farver og et par enkelte hvide, der passer til resten af bedet. Den gule farve stammer fra en enkelt påskelilje, der blomstrer nu.



I drivhuset fik vi købt jord til kapillærkasserne, og alle planterne (næsten) blev sat i jorden. Min One Leg-skammel gjorde god nytte, da jeg skulle forberede jorden og plante.




For et stykke tid siden så jeg et projekt på en blog, jeg følger. Bloggen hedder Fabric Mutt
Heidi Stapples, der skriver på bloggen, fortalte om et projekt, som jeg også tænkte kunne være nget for mig, nemlig et overtræk til strygejernet, der altid står fremme. Hun henviste til en bog, hvorfra hun havde fået ideen. Egentlig er der tale om en tehætte. Men der var ingen anvisninger på hendes blog.

Forleden dag lånte jeg en bog på biblioteket af Anne-Pia Godske Rasmussen, som jo har skrevet en mængde bøger om sjove små syprojekter. Hun havde en beskrivelse af en te- eller kaffehætte, som jeg lige kunne ændre, så det passede til mit projekt.

Her er så mit strygejernsovertræk. I sommerhuset havde jeg stoffet liggende. Der var lige nok, og der var også lige et stykke isolervat, der passede. Begge dele har jeg arvet fra Anne. Foret havde jeg selv.
Jeg er godt tilfreds med resultatet. Nu må jeg hellere sy en tilstrygejernet herhjemme.

Klippemålet er 2 gange 30 x 32 cm både for yderstof, isolervat og foerstof.


I dag nåede vi også at sætte en ny postkasse op, som blev gravet ned efter alle kunstens regler. Så er vores indkørsel endelig færdig.


torsdag den 21. april 2016

April

Her i april måned har der været travlhed på mange fronter. De fleste ting er gået supergodt. Heldigvis har jeg også været til syning og selv fået syet lidt forskelligt.

Første måtte jeg dog lige lave en Elsakage til barnebarnets pigefødselsdag. Jeg har fået at vide, at jeg skal lave en Annakage, når hun bliver 5. Jeg har fået alle detaljer om farver mv.


Drivhuset er blevet vasket ned og er nu klar til tomatplanter og andet. Der er købt nye kapillærkasser. Og der er købt fine sorte skjulere til at sætte udenom, for kapillærkasser er ikke så smukke.


 

Jeg har fået syet et tæppe til Sverige i Civil War-stil i farver, der passer til vores soveværelse der.
Det er rester det meste af det.


Et par poser til nybagte mødre er det også blevet til.



Så fik jeg lyst til at sy et par poser med vindue i. Så kan man bedre se indholdet. Her er bare den ene. Begge poser er syet af rester, som jeg har købt i IKEA for ingen penge.


Det gælder også for tasken her, som jeg har syet til at have liggende i bilen. Der er altid noget der manger at komme i pose, når vi kommer hjem fra sommerhuset eller Sverige.


Da jeg holdt op med at arbejde, fik jeg et gavekort til Gl. Toftegård, et dejligt gartneri ved Vedskølle ved Køge. Jeg hentede en hele del planter der forleden dag til drivuset: tomater af forskellig slags, agurker, chili, courgette og basilikum.

Af rester fra det tæppe, jeg endnu ikke har fået quiltet, er jeg i gang med at lave et overtræk til min store maskine. Jeg regner med at frihåndsquilte det.