onsdag den 19. august 2015

Stadig sommerferie midt i august

Det er helt utroligt, at vi stadig har sommerferie her midt i august. Dvs. L er nu startet med forberedende møder inde i byen til formandskabet  her i det næste skoleår. Men jeg kan gå rundt i sol og vind og arbejde i hus og have. Vi har haft mange bær, og jeg har både fået plukket til fryseren og lavet en del solbærsyltetøj. Vi nyder begge to vores dejlige drivhus. Det har vi allerede fået meget glæde af. Vi sidder der og læser, mens det blæser, og vi har også spist morgenmad derude flere gange. Vinen vokser godt, og tomaterne har fået det meget bedre, efter de kom under tag. De smager i hvert fald skønt. Så nu har vi faktisk fået en god fornemmelse af, at det har været rigtig sommer i år.



de


Her i augsut har vi været to gange i Sverige. Første gang sammen med A, hvor vi bl.a. renoverede bagsiden af vores skur.



Der blev også gjort klar til, at kanoen kan komme op og ligge bag på skuret, når den til efteråret kommer tilbage fra badesøen.

Heldigvis nåede vi også at bade en del og at sejle i kano.


Jeg er så glad for den lille symaskine, som jeg har købt i IKEA for 350 kr. Den står fast i huset i Sverige, og den er god til det mest elementære. Jeg fik fx syet nye gardiner til værelset ovenpå.
Det er også et skønt sted at sidde at sy, i øvrigt.


Anden gang vi tog derop, lavede vi ny terrasse sammen med D. Jeg bidrog til det kreative arbejde med at bære en masse brædder, dels fra skuret og dels fra den gamle terrasse. Jeg lagde også de nye brædder op til L og D, så det var lidt nemmere for dem at slå alle de ca. 1100 søm i, som var nødvendigt. Men vi blev glade for resultatet.

Her er bunken af affaldsbrædder:


Sådan så der ud før, under og efter terrassefornyelsen:




Det blev også fejret med små stykker ristet flûtes med oliventapenade og kold vin rosé, at vi var nået så langt.


Vi var også heldige med vejret. Det var rigtig sommer, og vi nåede at bade endnu en gang.




Nu vender vi snart næsen hjemad. Så skal vi gøre boligen derhjemme klar til barnedåb. Og så kan jeg snart komme tilbage til symaskinen igen. Det glæder jeg mig også til.