søndag den 24. januar 2021

 Nu hvor jeg har fået en ny iPad hvor jeg også har mine billeder er det meget nemmere for mig at fortsætte skrivningen på denne blog.

Jeg har lige syet dette dukkesengetøjssæt til Asta, der lige er blevet tre år. Hun bor i Berlin med sin familie. Mama, papa og to små tvillingesøstre Edelgard og Inga Marie. Vi glæder os til at se dem alle sammen på et passende tidspunkt. Asta fik en fin dukkeseng af os i fødselsdagsgave, men vi har venter med sengetøjet til vi ses. I det hele taget er der syet og strikket en del ting til hende og de små piger i den forløbne tid. Men det meste får de også først, når vi en gang ses.
Blandt andet denne kjole med svaner, babytæpper og trøjer til tvillingerne.




Det er sjovt for mig ar få tvillingebørnebørn, da Mette, børnenes mor, selv er tvilling. Selv om mange ting har ændret sig i de 34 år der gået, siden jeg fik Mette og Andreas, er der også mange ting der er de samme. Fx tandemamning, som det altså ikke hed dengang.

Jeg glæder mig til at vende tilbage til bloggen igen. På gensyn.