Som sædvanlig fik vi (dvs. især Lars og Andreas) lavet en masser tømrer-/snedkerarbejde på huset. Det er en stor tilfredsstillelse at reparere og forbedre det gamle hus. Om et år er det 150 år siden, at grunden blev erhvervet til at bygge en skole på. Skolen blev bygget kort tid efter. Vi har en afskrift af dette købsdokument hængende på væggen i stuen. Det morsomme er, at den første gang, vi så huset, (og så købte vi det tre dage senere) var det præcis 132 år siden, at dokumentet blev underskrevet. Til næste år i august må vi lave en fest for vores familier på dagen.
Vi var nødt til at pakke motorcykel og værktøj godt ind i regnvejret.
De gamle slidte brædder udskiftes med nye sunde. Det er det fine ved et sådant træhus.
Der er målt og savet og hamret mange gange, før det endelige resultat ser sådan her ud:
Endelig fik den gamle reol en ny lækker hylde. Andreas høvlede og limede brædderne i et smart hjemmelavet system, og resultatet blev virkelig godt.
Der blev også tid til at lave en flot kasse til mig, som jeg tager med i sommerhuset. Den er meget lækker, fordi Andreas har høvlet brædderne, så de er silkebløde.
Jeg fik heldigvis også prøvet min nye lækre overlocker. Jeg syede bare en lille bluse til det yngste barnebarn, men det var skønt at se de flotte sømme. Den bliver jeg meget glad for. Det er første gang jeg har en Bernina. Ellers er jeg jo glad for Husquarna. Jeg får repareret den gamle overlocker, så den kan bruges af resten af familien. Så vi vil stadig have en Husquarna-overlocker.
Den lille symaskine fra IKEA fungerer meget fint. Det er helt utroligt. Pæne sømme, men selvfølgelig ganske få muligheder. Det er en hjælp at have den stående fast i huset.
Inden den gamle overlocker strejkede, fik jeg syet en lille bluse til Gertrud af en stofrest fra Bloom CPH. Efter eget mønster, og den passer hende fint. Der er selvfølgelig sat en pink kant i foroven i halsen.
Jeg elsker vores havestue og udsigten ud på grunden om sommeren.
Der var masser af forskellige sommerfugle især i vores lilla blomster.
Men når de er plukket, mister sommerfuglene interessen for dem. Til gengæld nyder vi andre dem, når vi går forbi.
Lige inden vi tog hjem, fik Andreas lavet en flot ramme til et forsatsvindue. Nu skal vi selv male og sætte glas i. Det gør vi senere på sommeren, når vi tager derop igen.
En ny og flot stige nåede vi også at købe. Nu kan selv de øverste sternbrædder nås, så de kan blive hvide igen.
Jeg har lige fundet et næsten fem år gammelt projekt frem. Det var meningen, at vi (mig og mine to døtre) skulle hækle bedstemorfirkanter til et tæppe til Hilde. Vi er bare ikke nået så langt. Men nu tar jeg garn og hæklenål med, når vi flyver på ferie til Canada om et stykke tid. Det kan også være med overalt, og tæppet bliver vel færdigt en skønne dag. (-: