1.april
Nej, det er ikke en aprilsnar. Jeg laver faktisk et rigtig indlæg på denne konto. Måske ikke så spændende, men jeg vil godt skrive lidt igen.
Det var åbenbart så længe siden at jeg havde skrevet noget sidst, at jeg var nødt til at få hjælp til at komme ind.
Jeg har ikke så mange spændende ting at fortælle om på håndarbejdsfronten, selv om jeg faktisk har lavet mange forskellige tinge i løbet af det sidste halve års tid. Men her er lidt af det.
Vi starter med et flot billede fra Lolland med stjerneklar himmel over Mettes og Tobis sommerhus.
Jeg har købt mig en billig barbiedukker så jeg kan sy og strikke nyt tøj til børnebørnenes Barbier. Her er min Barbie i hjemmelavet tøj sammen med hendes gode ven Gliedermann..Jeg fik også syet flere af de gode gaveposer, som jeg er blevet inspireret af hos en amerikansk quilter. hendes navn og link kommer med næste gang.

Madsfamilien har været i Paris for at besøge vores ældste barnebarn, som for tiden bor i det 19. arrondissement. Åh jeg fik en kæmpe lyst til at tage derned. Alba har også spurgt os om hvornår vi kommer.

Forhåbentlig er jeg nu kommet rigtig i gang med bloggen igen. Der kommer nok snart mere..