onsdag den 16. september 2015

Kreative aktiviteter igen

Nu er der igen blevet tid til at være mere kreativ ved symaskinen og strikkepindene.

I sidste uge fik jeg hygget mig en aften alene, så der blev tid til guirlander til H og G, samt til syning af tørklæde og poncho af stof, som jeg har arvet fra A.

Her er et par billeder:
Guirlanderne er syet efter eget mønster. Jeg lægger stoffet dobbelt og klipper trekanter ud med en siksaksaks. Dernæst folder jeg en tilpas lang snor afskråbånd, som jeg lægger trekanterne henover. Dernæst siksakkes trekanterne og skråbåndet i en en arbejdsgang. Et voila! Pynt til de små pigers værelse.


Jeg var i en stofforretning i Gilleleje i dag, hvor jeg så det samme stof, som tørklædet er syet af. Jeg er sikker på, at A har købt stoffet der. Det er meget smukt og egner sig godt til et tørklæde. Jeg ved ikke, hvad A ville have syet af det.


Ponchoen er syet efter et mønster fra Stof og Stil.

Min mor har ønsket sig en lille pose med lynlås, sådan en som jeg syr til nybagte mødre. Den vil hun have med til Lysglimt, når hun skal derop til oktober.


I weekenden var vi i Sverige med en del af familien. Det var meget hyggeligt, selv om den lille på næsten et halvt år syntes, at det nok var lige i overkanten. Storesøster hyggede sig til gengæld rigtig meget. Vi havde heldigvis fundet et Frostblad i Maxi med masser af klistermærker, så der blev produceret et væld af tegninger med fine Frostklistermærker på.
Lars fik malet bagsiden af skuret færdigt. Hvor er det dejligt at se skuret nu. Både forsiden og bagsiden er med nye brædder alle de steder, hvor det var nødvendigt at skifte. Det er dejligt med et sundt og godt skur.

Andreas fik savet at par ting af på terrassen, som nu er superfin og nok skal kunne holde i mange år.

Nu er jeg i sommerhus, hvor jeg slår græs og tager mig af planterne. Men ind i mellem får jeg tid til at drikke kaffe og spise frokost i drivhuset. Her har jeg hængt en lysestage op, som stammer fra mine forældre, og jeg har købt et par lækre lysebrune fåreskind. Hold da op, hvor er det luksus at sidde på dem.


Ananasæbler er fra vores eget træ. Uhm, de smager så lækkert.





Jeg har også fået syet et bagstykke på et tæppe, som A var begyndt på. Bagstykket er et gardin fra det ene af værelserne. Tæppet får også plads i drivhuset, og det er blevet indviet her til morgen, da det stadig var lidt køligt.


Det er også blevet til et par muffedisser til at cykle eller at lave havearbejde med før det bliver rigtig koldt.

Jeg ser somme tider på YouTube en amerikansk kvinde, der er meget energisk. Hun har ofte nogle gode ideer og anvisninger til, hvordan man let kan lave flotte patchworkting. Hendes hjemmeside hedder Missouri Star Quilt. Jeg fik en god idé til at lave nogle tæpper, men i første omgang prøvede jeg teknikken af på et lille pudestykke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar