søndag den 24. april 2016

Dejlig St. Bededagsferie

Selv om det har været ret koldt, har solen skinnet fra en næsten skyfri himmel fra fredag til søndag og gjort denne lille ferie til en rigtig forårsferie. I hvert fald der hvor vi har været.

De små blå løgblomster står nu i fuld flor på terrassebordet, og vi nyder dem, hver gang vi går ind af terrassedøren.



Så fik vi fyldt vores staudebed næsten helt op. Sidste år udvidede vi det lidt i slutningen af året, og alle stauderne kommer flot frem af jorden. Nu har vi købt en række nye stauder i rødlige og lille farver og et par enkelte hvide, der passer til resten af bedet. Den gule farve stammer fra en enkelt påskelilje, der blomstrer nu.



I drivhuset fik vi købt jord til kapillærkasserne, og alle planterne (næsten) blev sat i jorden. Min One Leg-skammel gjorde god nytte, da jeg skulle forberede jorden og plante.




For et stykke tid siden så jeg et projekt på en blog, jeg følger. Bloggen hedder Fabric Mutt
Heidi Stapples, der skriver på bloggen, fortalte om et projekt, som jeg også tænkte kunne være nget for mig, nemlig et overtræk til strygejernet, der altid står fremme. Hun henviste til en bog, hvorfra hun havde fået ideen. Egentlig er der tale om en tehætte. Men der var ingen anvisninger på hendes blog.

Forleden dag lånte jeg en bog på biblioteket af Anne-Pia Godske Rasmussen, som jo har skrevet en mængde bøger om sjove små syprojekter. Hun havde en beskrivelse af en te- eller kaffehætte, som jeg lige kunne ændre, så det passede til mit projekt.

Her er så mit strygejernsovertræk. I sommerhuset havde jeg stoffet liggende. Der var lige nok, og der var også lige et stykke isolervat, der passede. Begge dele har jeg arvet fra Anne. Foret havde jeg selv.
Jeg er godt tilfreds med resultatet. Nu må jeg hellere sy en tilstrygejernet herhjemme.

Klippemålet er 2 gange 30 x 32 cm både for yderstof, isolervat og foerstof.


I dag nåede vi også at sætte en ny postkasse op, som blev gravet ned efter alle kunstens regler. Så er vores indkørsel endelig færdig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar