Nu var vi lige så glade, fordi vejret i weekenden føltes som forårsvejr, men i dag tirsdag er det koldt, omkring 6 gr.. og det regner og hagler, og et enkelt tordenbrag har jeg også hørt. Jeg skulle have været på legeplads med de yngste børnebørn i dag, men jeg har i stedet gjort klar til hygge inden for.
Som sædvanlig kan jeg godt lide at bage boller:
Det er den samme opskrift, jeg har brugt i 50 år.
50 g gær
2 dl mælk
½ kg hvedemel
100g smør
½ tsk salt
50 g sukker
1 tsk kardemomme
1 æg
Efter hævningen formes dejen til boller, ca. 20 stk. De pensles med æg eller ymer eller yogurt.
Derefter får de ca. 15 min. i ovnen ved 200 gr.
De plejer at forsvinde som dug for solen.
I går fik jeg syet et par småting, som fx denne diaper clutch:
Jeg fik også syet en pose til sønnike til brug for cross-fit udstyr:
Og nu har jeg så også et strygejernsovertræk til strygejernet herhjemme.
Også i Berlin er der tid og lyst til hjemmebag. Der er specielt godt, når man ikke lige kan købe den slags rugbrød i butikkerne, som man er vant til at få i DK.
Lækkert ser det ud!
Men Berlinerne når også at gøre deres lejlighed mere og mere færdig. Nu med gulvlister og malet dørkarm:
Det er utroligt, så meget de når, når de nærmest kun er hjemme i weekenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar