torsdag den 15. september 2016

Igen gang i symaskinen - puder, forklæder og diaper clutch

Endelig er jeg kommet i gang med symaskinen. Lysten har været stor i lang tid, men der har hele tiden været så mange benspænd: ferier, hyggelige sammenkomster, tid til børnebørn og pasning af en gammel mor.
Altså ikke noget særligt slemt (-: , men bare tidskrævende.

I dag fik jeg så tid til at sætte mig til symaskinen, og jeg er bare gået i gang med lette syarbejder for at komme i gang igen.

Først syede jeg to små puder af noget sødt børnestof fra Stof 2000 til de små kurvestole, som jeg tidligere har omtalt.

Desuden fik jeg syet en af de sædvanlige diaper clutches,som jeg efterhånden har syet en del af. Denne er til en niece, der snart skal føde.

Så har jeg fået syet 3 forklæder af et stykke stof fra IKEA, som jeg købte sidste år. Det er en dejlig kraftig kvalitet, som beskytter godt, når man skal arbejde i køkkenet. De to af dem er nu til de mindste børnebørn, men de kan også få glæde af dem, når de hjælper med i køkkenet eller sidder og tegner og leger med tusser og lim. Forklæderne er en gave til familiens nye sommerhus. Så jeg håber ikke, at de ser med her før senere, når vi har været inviteret første gang.



Jeg håber, at de kan bruge dem, når de skal til at hygge i sommerhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar