fredag den 27. januar 2017

Skjult lynlås i pude

Jeg lovede i et tidligere indlæg at fortælle, hvordan jeg har syet en skjult lynlås bag på en pude.

Sådan her ser den færdige pude ud med den skjulte lynlås.



Her har jeg lige løftet op i overfaldet, så man kan se lynlåsen.



Forstykket på puden er 50 x 50 cm. Bagstykket skal ende med også at have de mål, men der skal lægges ca. 10 m til, således at der bliver nok til sømrum til lynlåsen samt overfald. Bagstykket klippes op i to stykker.


Lynlåsen lægges på ret mod ret på stoffet ½ cm fra kanten og sys på.


På det andet stofstykke foldes en kant på ca. 3 cm.


Den anden side af lynlåse sættes ret mod ret mod den inderste del af ombukningen.


Her syes den på.


Her ses lynlåsen hæftet med nåle inden den bliver syet på.


Kanten stikkes fast fra ydersiden, så overfaldet ser pænt ud. Derefter lægges forstykke og bagstykke sammen ret mod ret og syes sammen på alle fire sider. Husk at have åbnet for lynlåsen, så du kan vende retten ud.

Jeg håber, at forklaringen her kan bruges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar