Påsken er slut, måske bliver det rigtigt forår igen. Det har virkelig været vådt og koldt i påsken, og det fortsætter, ser det ud til, nogle dage endnu. Heldigvis har der været dage ind imellem, hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel, så vi har kunnet være ude, men det har under alle omstændigheder været hundekoldt.
Vi håber at vores stjernemagnolia snart vil blomstre. Vi passer godt på den, for dådyrene kan også godt lide den.
Lidt forårsstemning på terrassen.
Asserbo Slotsruiner altid et besøg værd.
I Berlin har været heller ikke været det bedste i påsken, men alligevel blomstrer træerne i Kreuzberg.
Husets tag blev i anledning af påsken også klippet.
I marts måned har der været holdt fødselsdage efter alle kunstens regler for to piger på fem og to. Herunder er der en pige, der ved, hvordan man tager sig godt ud med taske, husdyr og solbriller.
Vi, dvs. min ældste datter mest, ekselerer i kagekoner og lignende:
Jeg fik syet et par søde små kjoler af isoli. Det ene mønster var ret enkelt fra Stof og Stil, og det andet har jeg prøvet før fra Bloom CPH. Men jeg fik altså to kjoler ud af en meter stof. Det kan jo godt betale sig så. Og så får jeg jo også brugt min overlocker, Bernina, som jeg stadig er meget tilfreds med.
Et nyt instrument i vores dejlige opryddede??? bibliotek/legeværelse. En fin crosstrainer, som vi er i gang med at udnytte for at optimere vores kondition og helbred.
Lidt hornvioler har vi fået plantet på terrassen. De kan heldigvis godt klare, at det er lidt koldt.
Min mor elsker at komme med i sommerhus og få formiddagskaffen i drivhuset.
Der blev købt strømper til svigerfar i Tyskland. Strømper fra samme butik, hvor paven køber strømper. De blev modtaget med stor begejstring. Det var en sjov butik med masser af smukt stof til præsters og kardinalers messehagler.
Vatikanmuseet er altid en forrygende oplevelse. Der er så mange kostbarheder og kunstværker at se på, så man til sidst ikke orker at se mere.
Jeg blev for nylig inspiret af en blogger, der har lavet en babyquilt med en stjerne. Jeg har bare lavet en mindre version til en pude til sommerhuset. Men jeg har planer om at lave en større quilt til en nevø og hans kone, der venter barn nr. to. Altså masser af planer og ideer, men ikke så meget tid, for der er jo meget andet, der også skal passes.
I går holdt vi en lille påskefrokost for vores børn og min mor. Vi fik nogle dejlige buketter, som vi rigtig nyder i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar