søndag den 1. maj 2016

1. maj, forårsvejr og strikkede karklude

I dag er det virkeligt forårsvejr. Det er det vi har gået og ventet på. Både sol og varme. Det lokker alle udenfor.

Vi har fået plantet vores brombær i vores bærhave, og vi fik også sat en slags spalier op, som busken kan klatre op ad. Ellers får vi vist heller ingen bær.


Min yngste søn ønskede sig en tehætte. Den fik jeg hurtigt syet af små stofstykker fra IKEA. Motivet er afsavede brændestykker ligesom på de forklæder, jeg syede til de mandlige familiemedlemmer til jul. Foerstoffet er fra Stof og Stil.

Det er en enkelt mode med både et isolerende lag og lidt pladevat, så teen holder sig varm i lang tid.



Min ældste datter og hendes døtre og jeg var på tur til Køge i fredags. Der ligger en rigtig god strikkeforretning i Køge, hvor jeg ofte har handlet, dengang jeg arbejdede der. Der var billigt Mayflower bomuldsgarn til salg og et eksempel på, hvordan man kan strikke en lækker karklud.
Jeg har fået strikket den første. Jeg købte garn til to mere. Den er strikket med patentstrikning, og det går jo dejligt hurtigt og nemt.




Man slår 60 masker op på pinde nr. 3. Strikker patentstrikning og bruger hele garnnøglet. Så får man en stor og luftig karklud.

Min mor skal på rekreationshjem de næste to uger, så jeg har syet et nyt net til hende, som kan hænge på hendes stok eller på hendes rollator. Jeg håber, at hun bliver glad for det. Mønstret fås gratis hos pattydoo.de Jeg har ændret det en lille smule ved hankene.



I aften skal jeg se Ina fra Pattydoo og to andre designere vise, hvordan de syr tasker direkte fra 
Berlin. Det foregår fra Dawandas hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar