mandag den 9. maj 2016

Sommerdage i maj

Endelig er sommeren kommet. Det er nærmest, som om foråret er sprunget over. Men det har vi jo prøvet før. Og det er i hvert fald dejligt, at det er blevet lunt, og at alle træer og buske springer ud.



Men det er alligevel dejligt at kunne sidde i drivhuset, når det blæser lidt. Jeg kan dog mærke, at det hurtigt kan blive meget varmt.



På altanen er der gjort rent, og jeg har også syet en ny pude af rester fra tæppet, som jeg syede til Sverige. Stoffet passer også godt til farverne på altanen.


Her i Krist Himmelfartsferien var det dejligt at have besøg af de yngste børnebørn, der hygger sig inde i cirkusteltet. Det er skønt, når vejret tillader, at hele haven er brug.


I Kreuzberg er træerne også sprunget ud, og det har været skønt vejr der også de sidste dage.



Den ældste søn har også bedt om en ny tehætte, og den er også parat til aflevering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar