torsdag den 2. juni 2016

Haven blomstrer nu

Hvor er det dejligt at se, at alle stauderne i haven er i gang med enten at blomstre eller at vokse. Lupinen, som vi har medbragt andetsteds fra,viser sig at passe fuldstændigt ind i de lilla-lyserøde nuancer, som de øvrige blomster har.






De første lækre agurker fra drivhuset er blevet spist med stor fornøjelse.




Det gamle bord-bænkesæt er blevet slebet og er næsten sort. Jeg mangler bare at male det sidste. Jeg vil også sy nogle sorte puder til at lægge på bænkene. Puderne er indkøbt i IKEA, men jeg vil købe stof til betræk i Stof og Stil. Noget der kan tåle at ligge ude, selv oom der kommer en lille byge. Ved at stille bordet hen foran drivhuset har vi skabt et meget hyggeligt rum i den del af haven. Bordet kan også bruges som plantebord, når det er nødvendigt.




Fuglene valgte jo at bygge rede under taget og ikke i det nye fuglehus. Nu håber vi, at insekterne bliver mere tilfredse med deres nye insekthotel. Til gengæld kan vi høre fugleungerne pippe om kor, når deres forældre kommer tilbage med mad, mens vi selv sidder og nyder det i solen. Det er så hyggeligt.


En lille ny verdensborger, Victor Marc, er kommet til i Cambridge. Begge hans søskende på 5 og næsten 3 og han selv får et par hjemmesyede poser med lidt passende indhold i.


Se min fine nye stige lavet af et par birkestammer. Den er kun til pynt, vil jeg lige skynde mig at sige, men den passer godt ind på terrassen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar