mandag den 12. december 2016

Juletid




I juletiden hører der sig også et julebesøg i Lyngby til med min gode veninde. På en hel dag når vi at runde mange forskellige hyggelige steder i Lyngby.

Jeg var fx heldig at finde et par holdkæft-bolcher til mit barnebarn. Det er altså ikke nemt, kan jeg godt fortælle.


 Nye batterier til julehjertet fandt jeg også:


Selvfølgelíg var vi i Speich for at blive inspireret. Her købte jeg lækre balistoffer til et tørklæde til min mor. Det blev hun meget glad for.


Jeg har også fået syet et par små hjerter til kransen på døren.


Signe har bagt de lækreste vaniljekranse. Uhm, dem har vi lige fået lov at smage.


Jeg har syet nogle kræmmerhuset i det fine stof fra IKEA med grønne "blækklatter" på.




Her er en vejledning:

Forbrug:

2 stk. stof  30 x 30 cm
1 stk. 35 x 7 cm


Det aflange stykke syes sammen til en strop.


Stroppen lægges på retsiden af den ene firkant 10 cm fra den ene kant og 10 cm fra den anden kant.


Den anden firkant lægges ovenpå ret mod ret.


De to sider med stroppen syes sammen med 1 cm sømrum.


Derefter foldes stoffet på den anden led. Så sys hele den lange side sammen, også med 1 cm sømrum. Sørg dog for at lade en åbning stå på ca. 10 cm.


Her ses åbningen:



Nu vendes retten ud. Spidserne skubbes helt ud. Hjørnerne klippes evt. af inden, for at få spidserne pænere. Åbningen syes sammen fra retsiden, og indersiden skubbes ned i ydersiden, og så er kræmmerhuset færdigt og klart til at blive fyldt med grankviste eller anden pynt.



Nu er syværelset pyntet med guirlander af filthjerter. Det er bare rester fra de juletræer, som jeg lavede for nylig.


Min fars gravsted har nu fået ægte svensk gran formet som et hjerte midt på. Jeg er sikker på, at han ville have syntes om det, da han også var glad for sine svenske aner.


Jeg hbåer, at jeg når lidt flere rare ting inden julen. I dag har jeg været til juleklip på min mors plejehjem med Elle og Hilde, ogvi var faktisk meget kreative med julepynten til træet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar