fredag den 2. december 2016

December!

Det er dejligt, at det nu er blevet december. Nu er det tid til at sætte masser af lys frem, og tid til at hygge, som om vi ikke gjorde det i forvejen. Men alligevel....

Den sidste måned er en del tid gået med at få min mor på plejehjem, hvor vi nu snart har fået indrettet hendes bolig rigtig pænt. Vi mangler selvfølgelig noget, men det kommer med tiden. Vi skal jo også tømme hendes lejlighed. Selv om den ikke er stor, er der alligevel meget arbejde i det.

Nu har jeg fået sat en julestjerne op i hendes vindue, og det er hun glad for.




Lidt tid til håndarbejde har der også været, heldigvis.

Jeg tog i sommerhus et døgns tid, og så ser det sådan ud:



Jeg havde købt noget fint stof i IKEA, en af de kollektioner, der kun kan købes i en kort periode.
Her fik jeg lavet et par små poser eller tasker.


Da jeg kom hjem, fik jeg lavet et overtræk til en pude og en dyne, således at vi kan have de ekstra dyner liggende pænt opbevaret. Mønstret er fra et ekstranummer af bladet Marie.


Jeg tror, at de kommer til at fungere godt. Børnebørnene kan sagtens bruge dem til at sidde på, og så fylder dynerne ikke under sengen.

Min mor fik en ny pude:



Endnu et par grydelapper kom til verden:


Og et lille besøg hos Stof & Stil resulterede i disse juletræer:


Mette har sammen med en kollega i Berlin bagt eller snarere kogt sine første klejner. De ser bare lækre ud:



Nu er der også lys på altanen:

 og i stuen:


Apropos altan, så har sønnike endelig fået altan. Det bliver godt.



Elle på 6 år har i sfo lavet denne flotte julekalender til sin familie.


Midt i november var vi en weekend i Sverige. Det var koldt udenfor, og træerne så helt eventyragtige ud:





En tur langs stranden ved Nordkysten i flot koldt vejr er aldrig at foragte. Det gør vi hver gang vi er i sommerhuset.


Nu er det tid til mere oprydning både her i min egen vrå og hos min mor. Det giver alligevel god energi at komme til bunds i tingene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar