fredag den 24. april 2015

Babybukser og filmen Mommy

I går fik jeg syet et par babybukser i stretchvelour, som jeg har haft liggende længe. Men jeg fik så også afprøvet min nye symaskine i den sammenhæng. Jeg opdager hele tiden nye ting, som gør syningen mere perfekt. Her er bukserne til den mindste i familien. Nu håber jeg at de passer. Men det finder vi ud af i eftermiddag. Hvis det er et ja, har jeg mere strækstof, som kan blive til bukser. Også i en større størrelse.



I sommerhuset fik vi i weekenden plantet flere blomstrende buske, og drivhuset er ankommet i 3 store pakker. Så det nye haveliv er godt på vej. I denne uge har der været en mand forbi med en fræsemaskine, så nu er vi kommet næsten alle rødder til livs. Her er et par billeder fra sommerhuset.





Bakken her på bordet er en skrivebordsskuffe, der har været brugt som brevbakke på min gamle arbejdsplads. Da den bare skulle smides ud, kunne jeg godt se at den med en gang grå maling kunne fungere fint som grundlag for lidt stilleben på terrassebordet.


I går var vores biografklub i Grand for at se filmen Mommy, der er instrueret af det unge québecske talent Xavier Dolan. Hold da op for en god og stærk film. Den handler om en mor, der har store problemer med sin teenagesøn. Den har fået mange gode anmeldelser over alt, og det får den sandelig også fra os, der så den i går.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar