Jeg har allerede fjernet meget, så nu er vores bibliotek/legeværelset godt fyldt.
Nu er det jo op til mig at få malet og ryddet op, og da der er gang i mange ting for øjeblikket tager det nok lidt tid, før jeg kan vise billeder af et nyt syværelse. Men det er en dejlig rensende proces vi har gang i herhjemme.
Min datter sendte et billede fra et hvidt Berlin forleden dag. Det er udsigten fra hendes arbejdsplads. Det ser jo dejligt ud.
Vi har da heldigvis også haft snevejr. Det lyse fra sneen hjælper godt på humøret her i januar.
Selv om syværelset nærmest er pakket sammen, så fik jeg alligevel syet en blå pude til sommerhuset.
Da vi havde gæster til "juleafslutning" i lørdags, fik jeg lyst til at folde servietterne som juletræer. Her er prøvekluden. Jeg kan ikke huske hvor jeg så det først, men her er også et link til, hvordan man folder dem.
Her er til sidst et billede fra lejligheden i Berlin, hvor indflytning skal finde sted om fjorten dage. Heldigvis hjælper venner og familie godt til, og jeg tager også til Berlin for at give en hånd med i slutningen af måneden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar