I går var der arbejdende værksted hos Speich Design i Lyngby. Temaet var maskinquiltning.
Jeg fulgtes med min gode veninde derhen, og vi overværede to 20-minutters seancer med Helene Gravenhorst sammen med en masse andre jævnaldrende quiltinteresserede. Det var meget inspirende.
Jeg lærte, at man skal øve sig meget. Det mener jeg, at jeg netop lige har skrevet forleden dag på bloggen, og det viser sig, at det bestemt også gælder for det, der hedder frihåndsquiltning. Vi fik bl.a. at vide, at de første ting, man laver, ser skrækkelige ud, og det kan jeg godt bekræfte. Men det drejer sig også i mit tilfælde om, at jeg lige skulle have min maskine til at fungere. Den driller nemlig tit, eller den er meget, meget fintfølende, selv om det har været en ret dyr maskine. Men jeg skal altså ikke skamme mig over resultatet, har jeg fået at vide. Der er heldigvis plads til forbedring.
I dag har jeg også fået syet en lille lynlåspose (ligesom dem, jeg plejer at sy til nybagte mødre) af de rester, der var til overs fra forklæderne med træmotiv.
Jeg har også haft lyst til at sætte et lille mærke i de ting, jeg forærer væk. Så derfor fik jeg broderet "Lys i lygten" på et tyndt skråbånd. Jeg lavede teksten 10 gange til at begynde med. Sømmen har jeg gemt på symaskinen. Det kan jeg så fremover sy i tøj og ting, jeg laver:
Forleden dag fik jeg også lavet et pencilskirt efter et mønster fra Stof og Stil. Den sidder ganske godt, og er utrolig nem at lave. En god og rar hverdagsnederdel. Den er også lun, da den er syet op i quiltet strikstof. Jeg havde den på i går, mens det var hundekoldt og blæsende at være ude. Det var i ansigtet og på hænderne, at jeg frøs.
Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg vil lave et tæppe til min mor. Basis vil være stoffet fra nogle gamle gardiner, vi har haft i sommerhuset. Det lyder måske kedeligt, men jeg tror, at det vil se godt ud. Det kommer senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar